Gestus Kids hygger i Funcenter Aalborg

29. januar 2018

I Gestus Kids skød vi 2018 i gang med knap 30 fantastisk oplagte børn, som var klar til at indtage Funcenter i Aalborg for, at dyste i en masse forskellige aktiviteter. De blev delt op i 4 forskellige hold og første halvleg bestod i at dyste i lokumsræs, Zebra-ridning, promille fodboldbowling og ikke mindst Hamsterbolde.

I pausen fik børnene lækre sandwiches og saftevand at styke sig på inden det igen gik løs i nye discipliner. Anden halvleg bestod nemlig af Human Football table, Sumobrydning, Promille fuglekast og ikke mindst den vilde rodeotyr.

Alle børnene var utrolig engageret i at gøre deres bedste for holdet og der blev en sund konkurrence imellem venner og søskende dagen igennem.

Vi glæder os til at se jer alle igen næste gang vi mødes til endnu en spændende dag med Gestus Kids.