Præsentation af vores ambassadør Lasse Rich Henningsen

19. september 2018

Som et led i bestyrelsens videre udvikling af Gestus Nord har vi besluttet at intensivere vort samarbejde med vort ambassadørkorps. Vi vil derfor gerne i løbet af de næste par måneder præsentere vore ambassadører. Udover at promovere Gestus Nord i deres netværk, vil ambassadørerne i samarbejde med bestyrelsen deltage i udvikling af organisationen, herunder deltage i arbejdet med at tilvejebringe midler til vort arbejde og skabe aktiviteter for børn- og børnefamilierne i Gestus Nord.

Næste ambassadør vi gerne vil præsentere er:

Lasse Rich Henningsen

Lasse Rich Henningsen er 41 år, uddannet erhvervsjurist fra AAU, og har arbejdet i underholdningsbranchen i 20 år. Siden 2012 har Lasse været administrerende direktør i Musikkens Hus, og han blev i 2017 valgt som formand for Nordisk Konserthusråd. Lasse bor i Mariager sammen med sin kone Kristina og deres tre børn.