Ansøg om julehjælp

28. oktober 2013

Bor du i Nordjylland, kan du ansøge om en julepakke fra Gestus frem til mandag den 9. december 2013

Sendes til Gestus, Porsvej 3, 9000 Aalborg

Sådan søger du

Ansøgningsskemaet finder du på knappen øverst i højre hjørne ”søg støtte”.

  • Udfyld skemaet og print det ud
    NB: De oplysninger du indtaster i skemaet kan IKKE gemmes.

  • I feltet ”Begrundelse for ansøgning” skriver du ”julehjælp”
    Og en kort beskrivelse af din situation.

  • Som bilag til ansøgningen skal du indsende lønsedler eller lignende til dokumentation for husstandens samlede indtægt de sidste 3 måneder.
    Det vil sige, at du medsender dokumentation for august, september og oktober måned.


  • Hvis dit/jeres CPR nummer fremgår af bilagene skal de sidste 4 cifre overstreges - så vi IKKE kan læse de sidste 4 cifre af dit CPRnummer.


  • NB - Har du ikke en printer, kan du benytte et af landets biblioteker, der stiller PCere og printere til rådighed for alle borgere.
    Du kan også skrive det hele i hånden. Er din ansøgning læsbar og indeholder alle oplysninger, vil den naturligvis blive behandlet på lige fod med alle andre.

    Vær opmærksom på, at du skal sørge for kopier af dokumentationen/bilagene.

Ansøgning og bilag skal være os i hænde senest mandag den 9. december 2013.

Ansøgningen sendes til:

GESTUS
Porsvej 3
9000 Aalborg

Såfremt du bliver imødekommet til at modtage en julepakke, vil du modtage svar pr. e-mail eller via brevpost senest den 16. december 2013.

Hvis din ansøgning ikke imødekommes, vil du ikke modtage et særskilt svar fra os.

 

Pakken indeholder:

  • Alt hvad du skal bruge for at tilberede en dansk juleaftensmiddag
  • Lidt hyggeligt til morgenmad d. 25. december
  • Gavekort, så du kan købe en julegave til dit eller dine børn.