HVAD ER KONFIRMATIONSHJÆLP?

13. februar 2020

Formålet med konfirmationshjælpen er at hjælpe familier med at få en helt almindelig konfirmation. Konfirmationshjælpen er en håndsrækning til familier, hvis svære situation begrænser økonomien i forhold til køb af konfirmationstøj/andendagstøj, maden eller gaven. 
Målgruppen for Gestus Nords konfirmationshjælp er børnefamilier, som skal holde konfirmation i 2020 og som er bosiddende i Region Nordjylland. Familierne udvælges og godkendes af konfimationshjælpens udvalg hos Gestus Nord.

Målsætningen for 2020 er at hjælpe et stort antal familier med et tilskud til tøj, mad eller gave. Tilskuddet skal være fundament for, at konfirmationen svarer til gennemsnittet, så konfirmanden føler sig ligesom alle andre.
Så er man indenfor målgruppen og mangler hjælp til sit barns konfirmation, så søg hos Gestus Nord (se hvordan i et tidligere opslag). Sidste ansøgningsfrist er søndag den 1. marts 2020.